Kategoriarkiv: Turblog

TasteItOutSite på Samsø – April 2015

Efter at have vandret på den samsøiske jord, hvorpå en del er tilplantet med den ene kartoffelrække efter den anden, må vi med stor glæde og entusiasme sige at Samsø er en perle i det danske ø-rige. Smuk ligger den i Kattegat og venter på at få besøg, blive beset og betrådt – og der er meget at blive betaget af på Samsø.

Friluftsliv på Samsø

Rapsmark på Samsø

Se vores film her: Friluftsfilm fra Samsø

I slutningen af april 2015 besøgte Thomas og Christian med vores Taste-It-Out-Site en af Danmarks smukke og velkendte øer. Nemlig Samsø. Samsø er kendt for mange ting og ikke bare i Danmark er øen kendt. I den store vide verden kender mange mennesker og bliver inspireret af Samsøs selvforsyningspolitik på energiområdet. Beboerne på øen har for mange år siden valgt at satse på vedvarende energi som vind og sol til at dækker deres energibehov. Og hvis ikke naturen, kartoflerne og de venlige øboer har fået øen på det internationale kort så har i den grad øens energipolitik. Nå, men nok om politik og kort.

Vi tog færgen fra Hou havn til Sælvig på øens vestside og landede med rygsækkene fulde af forventninger en smuk forårsaften, hvor vi oplevede en flot solnedgang inden teltet blev slået op og det blev til en god nats søvn.

Samsø om natten

Næste morgen efter kaffen og æggene var tilberedt over trangiasættet og fortæret på behørig vis i den dejlige forårssol gik vandreturen videre langs øens vestkyst mod nord -  i første omgang mod Kanhavekanalen. Kanhavekanalen adskilte i vikingetiden øens nord-ende med den sydlige del. Kanalen blev gravet af vikingerne, som gerne ville kunne komme hurtigere fra den østlige del til den vestlige del af øen. Derpå fandt de et smalt sted på øen og gik så ellers i gang med noget af et ingeniørarbejde som udmøntede sig i, den i dag, tørlagte kanal. – Et smukt sted, hvor man kan stå og skue ud over vandet på begge sider af øen.

Herfra svingede vi vandrestøvlerne over i en mere østlig retning og landede først på eftermiddagen på østsiden af øen med en fantastisk udsigt over den smukke Stauns fjord med sine mange små øer. Her er der et væld af fugleliv. Så på en græstue hvilede vi fødderne og tog en bid brød og skålede i en medbragt Royal. Det var sand idyl.

Friluftsmad fra Nature2Nature

Friluftsmad fra Nature2Nature

I forbindelse med vores vandreture laver vi jo mad som vi ellers ikke normalt har tid til på friluftsture. I stedet for pulvermad blev det denne gang til en Italiensk Sveskekage samt en fiskegryderet med de lækreste grøntsager som vi havde fået skænket af Nature2Nature der producerer økologiske, tørrede grøntsager som er velegnet til friluftsture.

Efter at have pisket, hakket, fileteret, prøvesmagt, bagt og ventet på trangiasættets lyksageligheder blev det hen mod aften tid til at sætte sig op af den store væltede træstamme og fortære hovedretten med efterfølgende sydlandsk dessert. Og der var i høj grad plads til den dejlige mad. Det smagte herligt og havde fuglene på Samsø ikke sunget for os før så gjorde de det i hvert fald nu.

Efter en begivenhedsrig anden dag krøb vi i soveposerne og slumrede ind til vinden i piletræerne.

Næste morgen begyndte med lidt overskyet vejr men hurtigt efter morgenmaden var øen klar på igen at vise os hvor imødekommende den er. Solen brød igennem og da rygsækkene var færdigpakket drog vi af sted mod nord.

Efter nogle timers vandring, blandt andet ind gennem hyggelige Nordby med sit smukke gadekær, mødte vi det bakkede landskab ud mod nord. Det er fantastisk så meget terrænet kan variere på så kort afstand. Vi fik os igen én på opleveren over det åbne og kuperede landskab som peger ud mod Kattegat.

Vandring på Samsø

Vandring på Samsø

Efter en dag der hovedsageligt stod på vandring slog vi teltet op og fik lavet os et solidt måltid aftensmad over trangia. Vi nød udsigten ud over vandet og den nordlige del af øen inden vi mæt af indtryk og aftensmad slumrede ind med kun lidt blæst i teltets barduner.

Vi havde en forrygende god tur til Samsø med mange smukke naturoplevelser og drog dagen efter tilbage med færgen til fastlandet.

Vi kan kun på det kraftigste opfordre til at opleve friluftslivet på Samsø.

Go tur

Thomas og Christian

Aarhus Å – Tomatsuppe og kajak – juli 2014

Er det natur eller kultur?

Er det land eller vand?

Er det by eller land?

Hvis man vil, kan man gøre turen eller gøre det at være på tur til en frygtelig masse tanker – filosofisk lommeuld. Men alle disse tanker og mange flere blev kogt ind og fordampet i en trangiagryde på vores tur i kajak på Århus Å ind gennem Århus by og ud på den anden side hvor sivene står og vajer frit.

Vi, Thomas og Christian, går tit og overvejer nye ture til vores TasteItOutSite. Nogle gange kommer ideerne spontant og skal efterprøves med det sammen. Andre gange går der lang tid fra ide til handling.

Sådan var det med vores tur gennem Århus Å i kajak. Ideen kom til os i en snak derhjemme over en kop kaffe for mere end et år siden.

Gennem hjertet af Århus løber en fin bugtet å som giver mulighed for at opleve havnen, byen og naturen på den anden side fra helt nye vinkler og den bestemte vi os for at ville sejle på for at få en ny oplevelse af Smilets By.

 

Vi begyndte turen så tæt på udløbet ved havnen som muligt. Men da der pt (medio 2014) laves meget anlægsarbejde med svejsning, støbning, hamren og graven pga de nye bygninger på havnen, som eksempelvis det nye hovedbibliotek måtte vi sætte kajakkerne af lidt inde i åen.

Vi fandt til alt held en byggepram som vi kunne fire kajakkerne ned på oppe fra den 2½ meter højere beliggende fortovskant. Det gik bedre end forventet og inden længe var de tungt pakkede kajakker i vandet og turen kunne for alvor puste liv i vores eventyrlige forventninger om en ypperlig tur.

Vejret var fint og en af kongstankerne med at sejle gennem Århus var også muligheden for at møde mennesker der sad ved åen og slappede af og få en lille snak om vind og vejr og kajakker.

Efter en kort padletur fra havene kom vi til de Spanske trapper i hjertet af byen ved alle Å-cafeerne. Her gjorde vi planmæssigt pause. Vi trak kajakkerne op blandt det spændte kiggende mennesker der slappede af ved åen og trak derefter remedierne op af kajakkerne maver til at lave en dejlig kop kaffe.

Thomas havde medbragt en smuk hvid- og rødternet dug samt vandbakkelse til kaffen. Med det hele havde vi nu indtaget en ikke helt lille del af området men folk virkede til fuldstændigt at acceptere vores okkupation.

Der gik lidt tid inden nysgerrigheden drev nogle hen til os for at høre hvad vi var for nogle kanaljer og hvad det hele gik ud på. En 75-årig sprudlende mand dristede sig til at spørge om hvilke kajakker vi brugte – vores svar kom promte! ”Vil du ikke have en kop kaffe og blødt brød til?” Vi faldt hurtigt i snak om kajakker, vandsport, fugle- og fiskeliv og udelivet generelt. Sammen med kaffen og kagen gled der mange gode historier ned. Efter en 20 minutter skulle den gamle mand videre i programmet og vi havde ikke mere end lige fået sagt pøj pøj inden der kom to unge forældre med en lille lyshåret gut med spændte forventninger til hvad kajakker var for noget. Vi fik en lille snak med dem alle tre og fremviste kajakkerne.

Mætte af gode oplevelser fra bymidten og kaffe roede vi videre under broer, lavede overbæringer på en hovedgade og sejlede gennem byhusenes baghaver i roligt tempo.

Da klokken rundede 15:00 var vi faktisk helt uden for alt byggeri og sivene havde fået overtaget på bredderne frem for beton, sten og glasfacader.

Vi fandt ud mod Brabrand-søen en lille plet græs under en stor eg helt ned til åen. Et perfekt sted til at lave mad over trangiasættet.

I varmt vejr (dog med enkelte regnbyger) knappede vi et par øl op og begyndte tilberedningen af tomatsuppe og vandkringle med indbagt ruskumsnusk ala skaldyr.

Som altid blev det til en overdådigt dejligt måltid og denne gang kun 1 meter fra vandkanten mellem træer og siv i akkompagnement til små skaller som hoppede op af vandet for at fange insekter.

Vi fandt et godt jævnt sted i skoven bag ved til at slå teltet op.

Vi faldt hurtigt i søvn og morgenen kom faktisk hurtigere end vi mente den burde. Men da vi havde fået gnedet søvnen ud af øjnene og pakket kajakkerne gik turen et par kilometer tilbage for at slutte i udkanten af Århus downtown.

En smuk by/natur-tur.

Opfordring: Ryst posen og kom på tur – det er et eventyr

De bedste hilsner – med naturen som krydderi

Thomas og Christian

Gammel Ry – Rabarbergrød og Kanosejlads – maj 2014

Gammel Ry – Rabarbergrød og Kanosejlads – maj 2014

Vi starter med et vandet mundhæld –

man kan altid regne med vejret

Det var nøjagtigt det vi gjorde, regnede med vejret, som vi for øvrigt altid gørnår vi, Thomas og Christian, tager på tur sammen med vores TasteItOutSite-koncept.

Vi blev faktisk enige om at det var helt perfekt med en masse regn på denne tur. Majvejret kan være lunefuldt og det var godt for vores planer. Vi har tidligere talt om at vores ture altid har været tilsmilet af vejrguderne med godt vejr. Så derfor ville vi gerne give os selv om vores seere til videoerne lidt andet, nemlig glade gutter på tur…i øs regnvejr.

Vi havde været så heldige at komme i kontakt med Martin Strunge fra Kano.nu og fik lov til at sejle ud fra hans baghave i kanoer vi lånte af ham. Baghaven er så heldigt placeret at Gudenåen løber der hvor hans græsplæne stopper.

Vi fik rigget et par rigtig fine We-no-nah kanoer til med turudstyr – heriblandt trangia til kaffepausen og lidt mundgodt til pausen.

Planen for denne tur var at slå lejr tæt ved åen, derefter sejle ud måd Mossø og på hjemturen tilbage til lejren holde en kaffepause. Herefter ville vi lave lækker med over bål og i trangia ved vores lejrplads.

Vi begyndte, i regnvejr med at slå lejr op. Vi slog vores altid medbragte bord op i et læhegn hvor vi også fandt gode træer til at hænge vore hængekøjer op med oversejl. Et sådan læhegn mellem engmarker tæt ved Gudenåen er et fint sted at søge ly og slå lejr i maj når alle bladene i trækronerne dækker af for en del af regnen.

Da lejren var færdig begyndte vi at pakke kanoerne og kort efter dansede vi rundt på den flotte å i hver vores kano styret af j-tag, krydstag, fejetag og side-forflytnings-tag.

Det blæste lidt og derudover skulle rusten lige bankes af læringen om styring af kanoen – det gik heldigvis hurtigt og inden længe rundede vi det første sving hvor en svane på sin rede forundret lå og kiggede på de skæggede landkrabber som langsomt begav sig ud mod den store sø.

Det blev en fantastisk rolig og stille tur omgivet af mange fugle, insekter, køer, heste…og regn i hatten.

Vi nåede efter et par timeres sejlads ud til Mossø og her fik vi i øsregnvejr tændt op for trangiaen under et stort egetræ. Det var tid til kaffepause!

Køerne på engmarken og regnen som ramte vandet udgjorde sammen med en varm kop kaffe og chokolade med marcipan ingredienserne til en fin pause.

Vi vendte næserne mod lejrpladsen for vi skulle snart til at komme os hjemover for at få gang i madlavningen.

Tilbage igen blev i hilst velkommen af en hjort…og mere regn. Ingen af delene skræmte os men sulten begyndte at få maverne til at knurre så det var om at få fyret op i stormkøkkenet og få tændt et ordentligt bål.

Midt i madlavningen foldede Thomas kreativitet sig ud i lys lue. Hjemmefra havde han syet to meget meget fine forklæder, påmalet vores logo samt påsyet mange forskellige lommer og holdere til smageske mm. Det var i sig selv en stor overraskende ting men ikke nok med det. Forklædet er syet af genbrugsstof fra et gammelt bomuldstelt! Flot og fint kørende til de fremtidige ture.

Thomas stod for Rabarbergrød og knækbrød til dessert. Christian stod for kartoffelsuppe med hvedebrød og det blev en smagsmæssig oplevelse helt på toppen af alle vore ture.

Mætte og glade kravlede vi i køjesengene…i regnvejr. Det var hyggeligt og søvndyssende at falde i søvn til.

Næste morgen stod Thomas op og lavede kaffe og vafler over bål på vores svenske vaffeljern som Jens havde givet til og.

En perfekt oplevelse med minder vi tager med og glæder os over.

Vi synes alle bør tage mere på tur – måske i et læhegn.

Go tur

Thomas og Christian

Vesterhavet – norsk lumpe og rådyrkølle -marts 2014

TasteItOutSite ved VesterhavetEt sted mellem hav og fjord i havgus og sol fandt vi endnu et af Danmarks smukke naturområder. Turen gik denne gang nemlig til Vestjylland. Nærmere betegnet i omegnen af Hvide Sande – og endnu nærmere, sad vi den sidste lørdag i marts 2014 i en klit med udsigt over Vesterhavet ca. 5 km nord for byen med udsigt over Nr. Lyngvig fyr samt over det fredede lyngområde uden huse og med fjorden i baggrunden i øst.

Vi havde en plan – og den plan hed som altid: Ud på tur med lækker mad og god tid i rygsækken.

Vi havde to gode muligheder for at opleve naturen i området. Den ene var fjorden, som altid ligger som en lidt speciel perle i dette område af det flade og opdyrkede Vestjylland. Den anden mulighed var at nyde naturen og friluftslivet fra en af de mange høje klitter ud mod Vesterhavet. På dette sted ligger disse to vand med kun ca. 2 km afstand. Derfor bestemte vi os for at opleve begge steder med lækkerier i rygsækkene.

“…bare tæer i sandet, med blikket rettet ud mod linjen mellem himmel og hav med mågerne, der leger i luften, sænker pulsen sig så meget at man ellers skal være elitesportsmand for at ramme samme niveau.”

Om formiddagen lørdag gik vi derfor, med kogt vand i termokanden og to kaffebreve af lækker udsøgt kaffe fra Usuna samt vores svenske minigrill samt dej til vores grillrundstykker, ned til den lille og yderst hyggelige Nr. Lyngvig havn, hvor der lå 10 – 15 småbåde i havnen og omkring 5 både på land. Havnens hyggelige atmosfære skyldes i dag ikke mindst lokale ildsjæle, som har sørget for og arbejdet for at området igen er blevet et flot sted at besøge og hygge sig.

På havnens græsplæne trukket lidt væk fra kajen, er der i dag sat tre fine shelter op til turfolk, som vil overnatte eller spise deres madpakke her.

Efter at have gået rundt på havnen og talt med en af fiskerne fra området om dagens fangst, foldede vi vores minigrill ud, fyrede godt op i bålet og ventede på at brødet blev færdigt, som en form for grillrundstykker til vores kaffe.

Grillrundstykker

Mens vi ventede, afprøvede vi et nyt og rigtig lækkert kaffekoncept, som virker perfekt til udelivet.

Det minder mest af alt om et tebrev, men når man får åbnet den lille sølvpakke, ser man en avanceret minikaffepose, som kan hægtes fast på en kop. Derefter hælder man kogt vand gennem det lille brev, som så drypper brygget kaffe ned i koppen.

Det er vores mening at denne kaffeoplevelse er af de allerbedste, vi har haft, når man sammenligner med alternative turkaffe. Lækkert – tag at prøv det. Navnet er: Usuna.

Da brødet var bagt færdigt, blev det med sundeste appetit fortæret sammen med den gode kaffe med udsigt over havnen og fiskerne, som stod og ordnede deres garn efter brug på fjorden.

Herefter gik vi tilbage til bilen, hvor resten af vores friluftsudstyr lå klar til en større gastronomisk udfordring ved Vesterhavet.

I det øjeblik vi var færdige med at pakke vores rygsække og vores altid medbragte foldebord brød solen pludselig igennem den ellers så tykke havgus, som ofte præger de danske kyster mod vest. Det var midt på dagen og resten af dagen stod vejmenuen således på høj sol på en smuk forårsblå himmel. Humøret bare pilede opad i retningen af solen og vi så aldeles meget frem til sand mellem tæerne, udsigten, solens varme, friluftslivets ubekymrethed og glæden ved et godt måltid.

Efter en gåtur med alt udstyret kravlede vi til sidst op af en sandet sti til toppen af den højeste klit, vi kunne finde.

VesterhavetHer satte vi vores bord op og lavede et lille bål, så vi kunne komme i gang med at tilberede maden, som var både inspireret af det norske og det danske køkken.

Med mågerne på stranden for vores fødder og synet af mennesker der gik eftermiddagstur langs vandkanten fik i tilberedt:

  • Lumpe med pølser og agurkesalat
  • Hvidkål med ost og oliven
  • Stegt rådyrkølle

Vi havde rigtig god tid og nød at få en lille påskeøl i røgen fra udekøkkenet og når man derudover sådan står med bare tæer i sandet, med blikket rettet ud mod linjen mellem himmel og hav med mågerne, der leger i luften, sænker pulsen sig så meget at man ellers skal være elitesportsmand for at ramme samme niveau.

Vi brugte ca. 7 timer på at lave lejrpladsen og tilberede samt spise maden. En lækker oplevelse med naturen som krydderi.

Bålmad ved Vesterhavet

Turen blev fantastisk og vores erfaringer giver vi gerne videre – tag til naturdanmark (nogen kalder det udkantsdanmark) og få store oplevelser! – Helt gratis og meget vanedannende.

I røg og damp

Thomas og Christian

Sverige, Dalarna, Kragebryst og tur på ski – Januar 2014

”Hej Thomas og Christian – har I lyst til at tage på hyttetur i Midtsverige i januar? Venligst Jens”

En skønne dag i november fik vi denne dejlige invitation fra Jens. Jens er svensker og ham og to af hans venner, traf vi på vores tur til Lapland i august 2013.

Juhuuu – endnu et eventyr kalder. Og endda et vi ikke havde set komme. Det var en god overraskelse, næsten en julegave.

Aftensbillede af skiløbere

Aftenbillede efter skitur i Sverige

Du kan se vores møde med de tre i Lapland, Jens og hans to venner i PART 5 af vores Laplandsvideoer.

”Hej Jens. Mange tak for invitationen til at komme på hyttetur i Dalarna. Vi kommer gerne. Venligst Thomas og Christian”

Ja, selvfølgelig måtte vi af sted på tur til Sverige. Men to ting begyndte at rumstere i vore hoveder i løbet af december måned. Hvorfor det ikke var begyndt at sne endnu – en tur til Sverige i januar er jo oplagt til at få teste skiene igen, samtidig skulle vi jo også finde ud af, hvad vi skulle have med til at spise. Det med snevejret vender vi tilbage til.

Vi har jo efterhånden forsøgt os med en del forskelligt på menuen, når vi har været på tur, så vi skulle ligge hovederne i blød. Det måtte gerne være anderledes, men også lækkeret. Og pludselig bød muligheden sig. Kragebryst! Ja, de der halvstore grå og sorte fugle, som vist også er ådselædere. Dét skulle vi have at spise.

Så, retten var sat, skiene fundet frem og forventningerne steg jo tætter vi kom på afrejsedatoen fra Danmark d. 23. januar 2014.

Som skrevet så kneb det gevaldigt med snevejret i dette område af Sverige, som ellers er vant til at sneen begynder at falde i oktober/november. Nu var vi i begyndelsen af januar og der var stadig grøn på jorden – det skrev Jens til os.

Vi håbede og krydsede fingre for at sneen ville begynde at male landskabet i hvide farver. Og bum. Et par uger inde i januar kom sneen. Masser af puddersne. Så ville skiene alligevel komme til deres ret.

Vintersverige

Vintersverige med puddersne

Efter en fin tur derop med færge og bil mødtes vi med Jens i byen Leksand og kørte derfra ud til en fantastisk hytte. Bygningerne og grunden havde været et sommerlandbrug, hvor malkepigerne i gamle dage, om sommeren, tog til med kreaturer og lavede ost og andre mejeriprodukter. På grunden lå der ikke mindre end 8 hytter, skure og værksteder foruden hovedhytten, hvor vi indkvarterede os selv.

Det var fantastisk at møde Jens igen og at han på denne måde viste os et område af Sverige, som var nyt for os begge. Vi fik som noget af det første en rundvisning i de forskellige hytter og hvilken fantastisk oplevelse.

Smukke og gamle indgraveringer

Smukke og gamle indgraveringer

Mellem stolper og døre hvor mennesker havde indgraveret deres initialer og navne, så langt tilbage som 1625, så vi gamle sparkstøtting, forlader-gevær, håndværktøj, ski fra dengang svenskekongen gik over Øresund for at belejre København og mange, mange andre spændende ting og sager fra gamle dag, fik vi et fantastisk indblik i fortidens liv i dette område. Eventyret var i høj grad i fuld gang!

Udenfor var alt pakket forsigtigt ind i 50 cm nysne. Alle træer, tage og pæle var dækket med sne, som var faldet i ca. minus 7-10grader i løbet af de sidste 10 dage. Det var et smukt syn.

Lavvu i Sverige

Lavvu en vinteraften i Sverige

Jens spurgte os om hjælp til at slå hans lavvu eller kåta, som svenskerne kalder det, op i bunden af grunden nede ved skovbrynet. Det blev en flot lavvu, som udgjorde en fin ramme for den mad, vi ville lave om aftenen, nemlig stegt kragebryst med rødvinssauce.

Vi vidste ikke på forhånd, at Jens var uddannet kok, men det fik vi stor glæde af blandt andet, da vi skulle have styr på saucen. Det blev en yderst ypperlig ynglingssauce. Hold k… – kraverne i tæerne, hvor blev den sauce lækker.

Da mørket havde lagt sig og bålet knitrede i lavvuen, gik vi i gang med at varme støbejernspanden op, hvorefter vi stegte kragerne. Og herfra skal der komme en meget stor opfordring til at spise krage. Det er noget af det lækreste kød, vi har spist meget længe. Mums.

Efter en perfekt dag kravlede vi alkoverne og sov så sødt, som man kun kan i de svenske skove.

Dagen efter stod den på skitur med pulk.

Træpulken havde Jens selv sat i stand efter at have købt den på loppemarked. Den var superflot og blev penslet med tjære.

Skitur med pulk

På skitur med pulk i Dalarnas skove

Vi tog af sted ud i det smukke postkort landskab med pulken fyldt med varme drikke og et par rugbrødsklemmer. Ind mellem fyrretræer med grene tynget af mange centimeter puddersne, gik det op og ned og lige ud, indtil det blev tid til en pause og en snak om, hvordan man faktisk kan genopdag den nære natur, man er vokset op i. Vi var enige om, at verden er smuk og man kan få mange gode oplevelser ved at rejse, men også at den natur, man kan finde uden for sin egen hoveddør kan give lige så store oplevelser og gode stunder.

Vel hjemme igen blev der endnu engang tændt op i bålet i lavvuen. Denne gang ville vi nyde at lave vafler dernede på et klassisk svensk vaffeljern, som Jens havde givet os som gave. Jens er en gavmild fyr.

Med sneen væltende ned uden for spiste vi med største velbehag vafler med flødeskum, kokos, chokolade og rosiner.

Turen til Dalarna, som du kan læse her og se i vores video, var en fantastisk oplevelse. Vi havde 4 dage deroppe og havde det fantastisk. En anbefaling fra os er – tage lidt mere på tur.

Mange tak til Jens fra Sverige for en flot invitation og et fantastisk eventyr.

Gode venner

Christian, Thomas og Jens. Sverige 2014

 

 

 

 

 

Nytår og fødselsdagsfest med fasan, blodpølse og kaffe – 2013/2014

Vi havde taget den store gryde med på vores Nytårstur.

Grunden til vores behov for en ekstraordinær stor gryde, var at vi simpelthen havde så utroligt mange lækre ingredienser med på denne tur.

Solopgange_MoesgaardIngredienser: Gode venner der kom forbi, Fødselsdagsfest, Fasan over bål, Nytårsfest, Kandiserede æbler, Solskin, Badning, Bål, Shelterbyggeri, En stop pibe, Øl, Blodpølse og bålkaffe.

Faktisk var denne tur ud til Moesgaard strand ved Aarhus både en Nytårsfest og 1 års fødselsdag for vores udelivs projekt TasteItOutSite (Her skal ordet, projekt, forstå som en undskyldning for så ofte som muligt at komme på tur). Den begyndte nemlig ret impulsivt da vi fejrede nytåret 2012-2013 sammen præcis samme tid året før. Dengang stod menuen på kæmperejer, lammeskank og pandekagesmulder. Læs mere om den tur her: http://www.tasteitoutsite.com/turblog/moesgaard-aarhus-lammeskank-tigerrejer

I november 2013 sendte vi derfor en indbydelse ud til vores venner, men faktisk også til alle andre, som følger vores ture. Her kunne man nemlig på vores hjemmeside se en invitation til at komme forbi til bålkaffe og kandiserede æbler.

Mad og natur

Smuk udsigt over den aarhusianske bugt

Thomas og Christian var tidligt på færde. Vi begyndte at bygge lejrpladsen op kl. 07:30 d. 31. december. Vejret var rigtig godt og vi fik lov til bygge shelteret op i solopgangens skær ude fra Aarhus bugten. Vi havde inviteret til fødselsdagsfest fra kl. 11:00 til kl. 16:00 og inden det skulle vi nå at bygge shelter, lave et stort bål, finde brænde til resten af dagen og natten, opstille alle gryder, potter og pander, ryge en stop pibe samt snakke med mennesker som kom forbi på deres gåtur, cykel- eller løbetur.

Og vi nåede det hele

- Kl. 11:20 kom de første venner og da der også var børn med, var det et hit, at de selv kunne få lov til at lave deres egne kandiserede æbler med kokuskrymmel på.

Børn der kandisere æbler

Til nytårsfesten kunne man selv kandisere æbler.

Som tiden gik kom der flere og flere til fødselsdagsfesten og det blev rigtig hyggeligt med snak, grin, kanonskrald, kaffedrikkeri, gåture, flere kandiserede æbler, frisk luft og endnu en kop varm bålkaffe. Også var det hyggeligt at tilfældige mennesker på deres tur i skoven kom forbi og hørte til hvad der foregik – De gik videre med et stort smil på læben.

Efter en perfekt fejring af dagen og vennerne var draget hjem for selv at fejre årsskiftet, var det tid til, i det forsvindende dagslys, at tilberede maden:

Forret: Blodpølse med sirup

Hovedret: Fasan på pind over bål med coleslaw (”mmmmmm – det smager ritti dajli”)

Dessert: Frugt på vaffelbund med chokoladeovertræk

Mad og bål

Vi satte to hele fasaner på en pind over bålet. Det blev utrolig lækkert.

Læs mere her om tilberedningen – klik på menupunktet Tilberedning.

Vi stod som sædvanligt og tilberedte maden ved vores medbragte folde-ud-bord med udsigt over vandet under den store eg. Vi fik lagt mere brænde på bålet så det kastede mere lys ud i aftenens mørke og inden længe sad vi på en træstamme og kiggede ind i bålet og mest på maden indtil den var færdigtilberedt.

Vi drak et par gode øl, fik en stop pibe og reflekterede over årets eventyrer og de mange gode oplevelser vi havde haft i den danske og svenske natur. Og enigheden var hel i top om at disse ture fortsætter ind i 2014. Faktisk fik vi lavet en slagplan for de ture som venter os i det nye år.

Vi glædede os over at vi har fået et bedre kendskab til turmulighederne i Østjylland, over et stort eventyr i Lapland og ikke mindst besøget hos Kim som har Baalteknik.dk. En ting som vi har erfaret og som vi ikke havde tanke på i sin tid da vi begyndte TasteItOutSite er alle de møder med venlige og spændende mennesker som vi har haft. Det kommer vi til at fokusere mere på i løbet af det kommende år.

Hygge og baal

Hygge om aftenen i naturen

Efter denne snak og hygge om bålet var både forret og hovedret klar til at blive fortæret. Og hvor godt det smagte! Det er umuligt at beskrive, så hermed er der givet en stor opfordring videre til selv at tage på tur, lave et bål og tilberede maden derude hvor naturen bliver et krydderi.

Da maverne var fulde af forret, hovedret, dessert og gode drikkevarer gik vi en tur for at få forbrændingen i gang og nyde naturen.

Klokken var nu tæt på 00:00 så det var tid til at forberede sig til det tilbagevende gys. Fyrværkeriet tog til inde over byen og i akkompagnement til røde, blå og grønne nytårsraketter og bålets flammer hoppede vi i vandet til en kold fornøjelse. Som altid blev det en hurtig tur og en hurtig tørring på stranden og så ellers løbetur op til bålet og i gang med en kop kaffe.

Sådan sluttet et mindeværdigt år med eventyr i naturen.

Vi glæder os til de nye oplevelser som venter

Ud på tur aldrig sur – tak fordi du læser med og ser vores videoer:)

Thomas & Christian

Baalteknik.dk og kylling over bål – November 2013

For enden af en grusvej ligger et eventyr. Eller rettere der bor en mand, som har hovedet og huset fyldt med eventyr.

Kim fra baalteknik.dk

Kim fra baalteknik.dk

Thomas og jeg tog i november 2013 af sted på en lidt anderledes tur i forhold til tidligere. Vi tog nemlig til Hadsten hvor vi havde fået lov til at besøge manden bag hjemmesiden www.baalteknik.dk for at tale lidt om gear, eventyr og forskellige måder at være på tur.

Vi blev taget godt imod af Kim som viste os rundt hjemme hos sig selv, men hurtigt tog han os med til sit store lager, hvor der er gryder, potter, pander, rygeovne, økser, knive, shelterhytter, stenovne, frugtpressere og en utrolig masse andre spændende ting og sager.

Vi fik lov til at pege noget gear ud, som vi skulle bruge til vores madlavning. Vi havde som altid vores lille bord med, som vi stillede op i bunden af deres have et par meter fra en smuk sø, hvor to svaner gik på den det frosne vand.

Bålkylling

Bålkylling

Vi havde en 2 kilos kylling med samt ingredienser med til at lave kokussuppe og til at bage boller. Fra vinja.dk havde vi fået kyllingen, som var opdrættet på bedste vis hos Røllum gård i Sønderjylland.

Mens suppen simrede i en tung støbejernsgryde og kyllingen blev grillet over bålet fik vi en snak med Kim. Spændende er det at høre, hvordan drømme og passion har skabet baalteknik.dk og hvordan de gennem årene både har afholdt og stadig afholder bålkurser, bygger shelters, leverer udstyr til Nak og Æd, samt udstyrer ekspeditioner og udstationerede mennesker med udstyr, der skal klarer de hårdeste forhold – eksempelvis Siriuspatruljen i Nordøstgrøndland, geologiske undersøgelsesekspeditioner fra Grønlands hjemmestyre eller mennesker der drager sydpå til Afrika, hvor forsyningen af rent drikkevand ikke eksisterer og hvor man hjemmefra må medbringe vandrensningssystemer.

Thomas og suppegryden

Thomas og suppegryden

Men som Kim fortalte er hans ønske også at kunne udstyre mennesker, som ønsker at opleve eventyr herhjemme i Danmark, hvor vandrensningssystemer og soveposer til -40 grader er unødvendige. ”Friluftsliv er meget forskelligt – nogen rejser let, andre har plads f.eks. i kano og kajak til større og tungere grej. Vi ønsker at dække alt hvad der har med madlavning i det fri at gøre. Både hvis det foregår i kolonihavehuset eller hvis det foregår i Nordøstgrønland.”

Da mørket begyndt at falde på smagte vi på maden. Den var perfekt. Kokussuppen med grydebagte brød gav varmen tilbage i kroppen og kyllingen var blevet perfekt og smagte så fuglene sang.

Et rigtig spændende eventyr og mange tak til Kim og baalteknik.dk for at få lov til at besøge jer og høre om jeres eventyr.

Gode hilsner – Thomas og Christian

Himmelbjerget – Æbleflæsk m.m. – Oktober 2013

HimmelbjergstårnetHar du nogensinde set skyggen af Himmelbjergstårnet om efteråret?  Så se her – Himmelbjerget!

I oktober 2013 tog Thomas og Christian med masser af TasteItOutSite i rygsækken af sted på et uforglemmeligt eventyr.

I efterårsregn og rusk gik vi af sted med oppakningen fyldt med æbler vi tidligere på efteråret havde plukket.

Ind gennem gule, røde og grønne farver gik det. Og vi fik hurtigt øje på Himmelbjerget og tårnet deroppe.

Som på alle andre ture vi er draget ud på faldt vi hurtigt i snak med folk som selv var på tur. Og inden længe faldt vi derfor også i snak med opsynsmanden af Himmelbjergstårnet. Thomas stod med en hjemmekrøllet cigaret og manglede lidt ild. Det fik han af opsynsmanden som samtidig lod os gå op i toppen af tårnet selvom der faktisk var sæsonlukket. Heroppe fra fik vi se det smukke bakkede landskab med Julsø forneden og alt klædt i skarpe efterårsfarver.

Ca. 30m fra tårnet finder man et lille græsområde mellem nogle træer. Det var perfekt til bål og samtidig gav det lidt læ for den til tider hårde efterårsblæst.

Vi havde vores bord med som sædvanlig samt diverse potter og pander og derudover medbragte vi et bålfad.

Mad over bålInden længe blussede pagodebålet godt op og inden længe havde vi gløder og varme nok til at begynde tilberedelsen af de to hovedretter. Nemlig – og hold nu på mundvandet:) Æbleflæsk og rådyrkød i flødesovs med æbler og gulerødder.

Det undrede os ikke at flere af de mennesker som var på tur til Himmelbjerget kom forbi for at høre hvad vi lavede og hvordan vi dog kunne trylle sådan en lækker duft frem. Selv om vi inviterede flere folk til at spise med havde de fleste andre gøremål som ikke harmonerede men et længere måltid i det fri.

Vi spiste med stor tilfredshed disse to vidunderlige retter som i farver harmonerede med årstiden. Det var uovertruffen!

Efter en slå-mave-pause begyndte den søde tand at værke i mundtøjet.

Derfor gik vi i gang med de næste retter på menuen.

Kandiserede æbler med kokos samt æblerøsti. Til disse to retter bruget en støbejernsgryde og en trangiapande som begge kom over bålet som man kan se i vores film fra turen.

Desserten blev fantastisk, uovertruffen, ultimativ og intet mindre end perfekt. Som vi efterhånden er vant til når naturen får lov til at være krydderiet der sætter prikken over i´et.

Efter en god dag der var blæsende, regnende men også men enkelte solstråler pakkede vi sammen og kastede et sidste blik på en af Danmarks smukke naturperler.

Kom så af sted på tur – året rundt:)

Se vores video fra Himmelbjerget her

Thomas og Christian

TasteItOutSite.dk

Lapland – Ørred og blåbær – August 2013

Vi har mange gange hørt, at man skal passe på med at have for høje forventninger. Men som en 5-årig knægt der glæder sig og har største forventninger til juleaften, fordi han har ønsket sig en ny lego-bil, sådan var det også for Thomas og Christian. Vi glædte os vildt meget og forventningerne voksede ind i himlen:)

Fisk med blåbærIngen af os havde været i Lapland før. Nærmere betegnet Sarek nationalpark i Nordsverige. Vi havde i nogen tid talt om, at vi med TasteItOutSite-projektet skulle tage til Lapland og opleve naturen deroppe, forhåbentligt fange nogle fisk og lave turen på en sådan måde at vi havde rigtig god tid.

 

 

Så planen blev således:

1) Af sted til Lapland når myggen er død i slutningen af august

2) Fange fisk og spise blåbær som en del af vores slow-food koncept

3) Have rigtig god tid til at opleve naturen – så vandredistancerne var underordnet

4) Have tid til at tale med mennesker vi mødte.

 

Den 27. august 2013 drog vi med bus og tog fra Danmark mod nye eventyr. Og hvilke eventyr.

Ca. 30 timer senere stod vi på den rigtige side af søen Langas ved Fjeldstationen Saltoluokta. En meget smuk stor træbygning og som indvendig slog os omkuld med sin hyggelige atmosfære af pejsevarme, kaffeduft og gamle træski som vægpynt. Uh, det gik lige opleveren.

Men vi fik drejet næsen væk fra fjeldstationen og ud mod de åbne vidder over trægrænsen. Med VandreThomasrygsække på + 30kg var den første omstigning en god start – som man siger.

Den første dag gik vi ca. 5km ind i landskabet og fandt et godt lejrsted tæt ved en elv. Udover rygsækkenes vægt var vi også ved at gå bagover pga. af det skarpe efterårsfarver som hele naturen var i. Hvilken velkomst af få – dyb rød, skrigende gul og blå himmel – ”Du gamla du fria”

Vi slog det grønne telt op og lavede traditionel letvægts-turmad over trangiaen. Mens spritten hidsede sig selv mere og mere op for at bringe vandet i kog samlede vi lidt af de mange blåbær ind til senere brug til madlavning.

Vejret var stille og smukt – en perfekt start som gave os vidt udsyn til fjeldtoppe og dale i mange kilometers afstand omkring os.

De efterfølgende dage blev vejret ved med at være godt. Det kulminerede på 4-dagen, hvor vi havde slået lejr et par dage i forvejen. Den dag havde vi bestemt os for at bestige en lille top tæt på lejren – Tjirák. Der var ikke en eneste lille hvid sky som gik morgentur på himlen. Der var heller ikke en vind som rørte sig. Så mellem rener, som findes i hundredevis i området, lyng-agtig krat og solstråler stod vi på toppen 1 time senere og nød den utroligste udsigt i begyndelsen af september ud over søen Sitojaure og ind over Sareks snedækkede toppe – wauuuuuu. Der blev de store forventninger lige overgået med syvmile fjed.

Vi var ude at fiske flere gange men der skulle gå nogle dage inden vi fandt et sted hvor fjeldørreden ville smage på vores spinner. Men så blev de også ivrige. På 2 dage fangede vi 5 fine spisefisk. Det røg på bålet, reflektorovnen og på panden med blåbær, medbragte gulerødder og masser af krydderi. Og igen – vores forudgående høje forventninger blive toppe.

Vi mødte næste dage både, fjeldryper (på meget tæt hold), endnu flere rener, spætter og endda en elg med sin kalv. Alt det fik vi også filmet.

Vi mødte LasseVed stugon ved Autsutjvagge mødte vi Lasse. En hyggelig fætter som selv havde været på en uges vandring som han var en gang hvert år. Han havde som det sig hør og bør deroppe i Lapland sin egen vandrestav som havde været med over stok og sten i området mange gange. Han brokkede sig over at han ikke havde se elg som han plejede på disse ture og det var faktisk netop da han havde sagt det at vi fik lov til at se elgen med kalv. Forventinger? Ja – vi behøver vel ikke at nævne at de igen blev overtrumfet.

Efter en uges tid med rengevier plastret uden på rygsækken og hjertet fuldt til bristepunktet give vi en tidlige morgen kl 04:30 fra vores sidste lejrplads og tilbage til den hyggelige fjeldstation Saltoluokta.

Her nød vi den stille morgen og fik vores kaffe.

Fantastisk afslutningsmødeMen som vi mente vi ikke kunne indeholde flere uovertrufne oplevelser faldt vi i snak med nogle mennesker ved fjeldstationen. Det var nogle fantastiske gutter. Den ene var kunstner og havde bl.a. bygget sin egen motorcykel den anden var professionel og meget dygtig kok i Stockholm og den sidste, han var unik! Han havde levet i området de sidste 30 år og være på utallige ture, alene og sammen med sine 14-spands slædehunde. Han havde levet derude på ture i flere måneder i de hårdeste vintre. Fundet gamle svensk-norske handlesruter, bygget egne fjeldski med stålkant og egen rygsæk med træramme.

- ”Jammen, min sjæl hvad vil du mere?” Thomas og Christian var ved at gå ud af vores gode skind. Endnu engang fik vi en kæmpe oplevelse som overgik forventningerne fra køkkenbordet derhjemme i Danmark ved planlægningen af turen. Se vores møde med det tre fantastiske svenskere her – http://www.youtube.com/watch?v=FsCrs0vvS_Y

Et fantastisk eventyr – tag lige til Lapland, gør:)

Tunø – Fisk, knækbrød og flødeboller – Maj 2013

Ørred, grøntsag og flødeboller. Tunø 2013

Det var fint vejr men lidt blæsende da vi svingede ind på parkeringspladsen ved havnen i Hou. Vejrudsigten havde lovet sol og 5 sekundmeter fra øst. Allerede en uge forinden havde vi booket billetter til færgen, så vi havde længe glædet os.

Færgen der skulle fragte os til den lille ø vi havde udset os, var ikke meget større selv. Hun var en lille buttet s

ag, lige med plads nok til et par enkelte biler i sin mave. Der gik ikke længe efter vi var kommet ombord til, at vi blev budt op på broen til skipper.

Her blev vi bekræftet i den fornemmelse havde dannet os udfra hjemmesiden at Tunø og tunøboerne er meget åbne og imødekommende. Vi følte os i hvert hjertelig velkommen fra første stund på vores TasteItOutSite-tur til Tunø.

Skipperne Christian, fortalte os om de store verdenshave han havde sejlet med de største skibe. ”Den letteste måde at sige det på er at det eneste sted jeg ikke har sejlet, er rundt ved Australien.”

Men på Tunøfærgen havde han fundet den bedste arbejdsplads og det lyste ud af ham. Vi spurgte til hvilke større dyr de kunne se i vandet fra broen. ”Sæler og marsvin og så ser vi når det er sæson for det sorte skygger i vandet som er stimer af sild og hornfisk.”

Til vores spørgsmål om hvor dårligt vejret skulle være for at de ikke sejlede kom svaret prompte. ”Aldrig”. Når Samsøfærgen, færgen til Endelave og alle andre færger i det danske kongerige bliver i havn så stod de ud. Til det tilføjede han at farvandet mellem Hou havn og Tunø ligger godt for hinanden så selv om vinden blæser op mod 25 m/s så har de altså sejlet mellem den skønne ø og fastlandet.

Tanken med denne tur var to. Vi ville overnatte i hængekøjer, og vi ville prøve at tilberede lidt lettere retter end dem vi i det barskere vinter og forår havde bikset sammen. Og gerne med råvarer vi selv havde høstet. Da Thomas netop havde fået fingre i en ”reflektor-ovn” fra www.baalteknik.dk, var han også meget opsat på, at få den i spil. Alt i alt endnu vi med følgende menu:

  • Grydebrød
  • Hjemmelavede flødeboller
  • Knækbrød
  • Stegt Regnbueørred fillet
  • Regnbueørred moussé
  • Ramsløg pesto

Vel fremme på den lille ø blev vi godt modtaget, og rygtet om vore overnatnings- og madeventyr blev hurtigt spredt. Havnen viste sig at byde på langt mere end hvad vi ellers er vandt til. Der gik da heller ikke længe inden at Christian havde fundet sig en blød lænestol og en god bog, i det offentlige friluftsbibliotek/ventekrog. Således naglede til dette uventet bløde element lod vi atmosfæren trænge ind, og ”traxa-bussen” passere.

Stedet vi havde udset os, var på nordsiden af øen hvor der ligger en stor skov. På vej til denne kom vi igennem byen der bød på flere vejboder og hyggelige udskænkningssteder. Vel fremme ved lejrpladsen på kanten af skoven ud mod stranden, afkølede vi vores mad og drikke varer i bækken vid siden af.

Madlavningen gik over al forventning, og snart fandt vi os selv i det rene ingenting på vej ud i bølgen blå. Det var mildest talt en anden oplevelse end i Januar hvor vi også tog os en dog noget mere forfriskende dukkert.

Lejrpladsen for natten fandt vi i et skovbryn oppe på toppen af nordsiden af øens stejle klint. Her kunne vi på trods af myggene nyde en stille guldøl og en velstoppet pibe tobak på en usædvanligt strategisk velplaceret bænk.

Da vi morgenen efter var på vej tilbage langs vandet havde vi netop gået og bemærket os hvor få vi egentlig havde mødt heroppe på nordspidsen af øen. Nu hørte vi bjæffen, og gravhunden Buster kom imod os på stien sin herre. Det førte til en uventet, men meget kærkommen fortælling. Gemt bag vegetationen langs kanten af stien fik vi fremvist en sten med en ikke helt almindelig historie. Tilbage i efterkrigstiden havde der været så voldsom en vinter, at havisen havde presset en flere hundrede kilo tunge sten op over klinten. Det var de selv samme sten som var blevet brugt som byggematerialer inde på fastlandet i Århus.

Vores fortæller beskrev nu hvordan de i de omkringliggende gårde havde hørt det som bulder og brag. De havde smidt hvad de havde i hænderne, og løber til stranden for at bjerge deres, og naboernes både. At manden vi mødte havde haft havet tæt på i mange år skulle da også hurtigt vise sig. Da vi fortalte hvordan vi havde sovet i hængekøjer natten over erindrede han sin til på skoleskibet Georg Stage. Her havde man også sovet i køjesenge, og på de kolde nætter svøbt sig i sine 3 grå uldtæpper det bedste man havde lært. Da de modsat os havde sovet i lag, havde den enes mave på den måde fungeret som stige for den anden.

Sikken en fortælling. Med fyldte maver og en på opleveren endte vi begge med at tage en skraber under overfarten, så sæler og marsvin måtte vi nøjes med at drømme os til.

Thomas og Christian